Hop til hovedindholdet

Danske HF & VUC logo

Netværksdøgn for pædagogisk ledelse 3-4 oktober 2024


Dato og tid

Torsdag d. 3. oktober 2024 kl. 10:00 til fredag d. 4. oktober 2024 kl. 13:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 18. september 2024 kl. 23:55

Sted

Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Østerøvej 121, 5800 Nyborg Storebælt Sinatur Hotel & Konference
Østerøvej 121
5800 Nyborg

Netværksdøgn for pædagogisk ledelse 3-4 oktober 2024


Arrangementsbeskrivelse

Døgnmøde i Netværk for Pædagogisk Ledelse 

Netværk for Pædagogisk Ledelse blev etableret i 2016, og består af ledere og mellemledere med ansvar for pædagogisk ledelse, som mødes to gange om året for at dele, diskutere, inspirere – og opbygge et fællesskab med kolleger i sektoren. Vi inviterer spændende og relevante oplægsholdere, sikrer god tid til viden- og praksisdeling, opbygger og styrker arbejdsfællesskaber og skaber gode rammer for refleksive samtaler med gode kolleger på tværs af landets VUC’er.

Årets tema: VUC som førstevalget. Et læringsmiljø med fokus på den enkeltes udvikling og trivsel i fællesskaber.

VUC’s elever og kursister er mangfoldige – aldersmæssigt, socialt, økonomisk og kulturelt. Deres veje på VUC og deres videre færd er ligeledes mangfoldige, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt. De elever og kursister, der søger mod VUC, har siden VUC’s etablering været kendetegnet ved at de af forskellige grunde ikke er lykkedes med, har fravalgt eller ikke har haft mulighed for at gå den lige vej i uddannelsessystemet. Men også her er der forandringer på vej. Vi får stadig flere yngre kursister, og kursister som vælger VUC som deres førstevalg. 

Hvordan imødekommer vi de mange kursistgrupper – pædagogisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt? Hvordan skærper vi vores opmærksomhed på at sikre gode rammer for nærværende og mangfoldige læringsmiljøer med fokus på den enkeltes udvikling og trivsel i fællesskaber? Det er spørgsmål som disse vi vil gå undersøgende til på døgnmødet.

Vi har inviteret Louise Sparf, forfatter til bogen ’Lederskab i balance’ og medvært på podcasten ’Det meningsfulde arbejdsliv’. Louise vil gøre os klogere på, hvordan vi kan udøve nærværende og inkluderende ledelse, og hvordan vi kan skabe gode rammer for arbejdsfællesskaber, hvor vi får mere energi, end vi tager. Vi vil blive introduceret til regenerativ ledelse med fokus på det livgivende og det genopbyggende. Vi vil undersøge, hvordan vi med principperne og tænkningen fra dette nye ledelsesparadigme kan genopbygge og styrke skolen som en trivende og lærende organisation, hvor den enkelte elev, lærer og leder udvikles og trives. 

Programmet består af en vekslen mellem faglige og kollegiale input, individuelle og kollektive refleksioner, samtaler og øvelser. Og så skal vi naturligvis nyde de skønne omgivelser ved skov og vand, og hinandens gode selskab. Læs mere om døgnmødet her.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Danske HF & VUC
Tlf: +45 40456721
vuc@vuc.dk

Kontaktinformation til arrangør

Danske HF & VUC
Tlf: +45 40456721
vuc@vuc.dk