Netværk for Pædagogisk Ledelse – Dagsmøde og Døgnmøde

Pædagogisk Ledelsesnetværk blev etableret i 2016, og består af ledere og mellemledere med ansvar for pædagogisk ledelse, som mødes to gange om året for at dele, diskutere, inspirere – og opbygge et fællesskab med kolleger i sektoren.

Vi inviterer spændende og relevante oplægsholdere, sikrer god tid til viden- og erfaringsdeling, opbygger forpligtende arbejdsfællesskaber og skaber rammer for uformel networking.

Årets tema
Fasthold mening og se potentialer. Hvordan holder vi fokus på kerneopgaven i en krisetid?

Den samlende sektor oplever faldende kursisttal, og vilkårene på skolerne er stort set identiske – der nedskaleres, afskediges og prioriteres. Ledere med pædagogisk ledelsesansvar oplever en tid med kriseledelse, hvor det kan være en kunst at skabe og fastholde mening samt at se potentialerne. Vi skal derfor inspireres og dele erfaringer med andre i samme verden.

Datoer

  • 6. april 2022 kl. 10.00-15.40 (HF & VUC Fyn, Odense)
  • 30. august kl. 10 til 31. august kl.13 (Sinatur, Nyborg)

Fasthold mening og se potentialer i februar

På netværksmødet den 6. april prioriterer vi tid til netværket. Vi tager udgangspunkt i VUC-verdenen og har inviteret ledere fra VUC’ere til at fortælle om nye organiseringer og samarbejder, der virker meningsfulde og motiverende i en krisetid. Få inspiration til og kollegial sparring om aktuelle emner som læringscenter-undervisning, nye tilrettelæggelsesformer, den hybride skole og samarbejde med eksterne aktører (fx jobcentre).

Sæt retning i en krisetid 

På døgnseminaret har vi inviteret Lotte Bøgh Andersen, professor og centerleder for ’Frederiks Center for Offentlig Ledelse’ i Aarhus. Hun har udgivet artikler og bøger om motivation og offentlig ledelse i en krisetid. Hun sætter fokus på offentlige lederes handlinger rettet mod at fremme organisatorisk resiliens under drastiske forandringer. Arbejdet med organisatorisk resiliens er særligt vigtigt i offentlige organisationer pga. de mange forskellige forståelser af, hvad der er (allermest) ønskværdigt for organisationen at opnå. Det gør det vigtigt for offentlige ledere at kunne omsætte og oversætte de politiske prioriteter til en meningsfuld retning for organisationen.

Alt dette vil blive krydret med flere spændende oplæg, konstruktive dialoger, viden- og erfaringsdeling samt styrkelse af vores netværk. Samt naturligvis middag med efterfølgende underholdning i godt selskab, ganske som vi plejer.

Læs Invitationsfolderen her.

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 6. april 2022 kl. 10:00 til 15:40

Tilmeldingsfrist Mandag d. 4. april 2022 kl. 14:00

Sted HF & VUC Fyn
Kottesgade 6-8
5000 Odense

Hop til start tilmelding