Hop til hovedindholdet

Danske HF & VUC logo

Døgn-internat: Pædagogisk Ledelsesnetværk


Dato og tid

Onsdag d. 8. september 2021 kl. 10:00 til torsdag d. 9. september 2021 kl. 13:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 18. august 2021 kl. 23:55

Sted

Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Østerøvej 121, 5800 Nyborg Storebælt Sinatur Hotel & Konference
Østerøvej 121
5800 Nyborg

Døgn-internat: Pædagogisk Ledelsesnetværk


Arrangementsbeskrivelse

Fortsættelse af Pædagogisk ledelsesnetværksdag 4. februar 2021 og 12. november 2020.

Møder i Pædagogisk ledelsesnetværk.

Årets tema: ’Magt og ledelse – midt i en egalitær kultur. Øer af magt i et hav af involverende, dialogisk og anerkendende ledelse.’

Døgnseminaret er flyttet fra 11.-12. maj 2021 til 8.-9. september 2021 Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg. Er du tilmeldt til den oprindelige dato, har du stadigvæk din plads. Vi har nu fået mulighed for yderligere pladser og åbner derfor op for flere tilmeldinger. Kan du derimod ikke deltage i september, så kontakt os senest den 25. maj. 

Pædagogisk Ledelsesnetværk blev etableret i 2016, og består af mellemledere med pædagogisk ledelse på VUC. Vi mødes to gange om året for at dele, diskutere, inspireres - og opbygge et fællesskab med kolleger i sektoren. Vi inviterer spændende og relevante oplægsholdere, sikrer god tid til viden- og erfaringsdeling, opbygger arbejdsfællesskaber og skaber rammer for networking.

Temaet for dette års møder er ’Magt og ledelse – midt i en egalitær kultur’. Magt er uomgængelig i lederrollen, også i pædagogisk ledelse, og kræver at blive håndteret godt. Det vil vi blive klogere på.

netværksdøgnet den 8. - 9. september 2021 har vi inviteret Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring til at lede onsdagens arbejde. Klaus sætter fokus på magt, hierarki og fællesskab i hverdagen på en uddannelsesinstitution. Det er ledelsesmæssigt krævende at skulle forhandle balancer mellem hierarki og fællesskab i dagligdagen. For at kunne skabe motivation og fællesskab i denne flertydige kontekst, må ledere opbygge et nuanceret billede af organisationen og af sig selv. Vi bliver klogere på spændingsfeltet mellem hierarki og fællesskab samt de forskellige måder, man som leder kan håndtere spændingsfeltet. Og så kortlægger vi tegn på en konstruktiv håndtering af spændingsfeltet i udviklingen af den pædagogiske lederrolle.

Derudover er der på døgnseminaret afsat god tid og rum til opsamling på netværksarbejde, seminaret i februar, viden- og erfaringsdeling om aktuelle temaer og hverdagens udfordringer, networking, festmiddag, underholdning og godt selskab samt en hemmelig gæst torsdag formiddag.

Priser og tilmelding

  • Døgnseminar 8.- 9. september 2021: 3.200 kr. inkl. moms. Tilmelding senest 18. august 2021. Faktura udsendes efter afholdelse af seminaret. Er du i tvivl om du har tilmeldt dig, så kontakt Anette Lyksted på vuc@vuc.dk 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >